Takahiro og Sjælelighedens Bjerg

Facebook-fanside for Takahiro-trilogien kan findes HER

Takahiro-serien foregår i et low-fantasy univers, hvor jeg tager udgangspunkt i en historisk korrekt tid. Der er tale om Japan i det tidlige 1600-tal. I denne periode var Japan ved at samle sig efter længere tids borgerkrig. Shogun-familien Tokugawa havde vundet magten efter slaget ved Sekigahara og flyttede magtbasen til byen Edo, der nu er Tokyo, mens Kejseren boede i hovedstaden Kyoo, der i dag kendes som Kyoto.
Få årtier forinden var de første europæere kommet til Japan, og da man i denne periode begik sig i at kolonisere og kristne alverdens folkefærd, gik Japan heller ikke fri. Inden længe blev Japan et rejsemål for missionærer, der byggede kirker, spredte kristendommen og ifølge visse kilder ødelagde japanske helligdomme, da de betragtede andre religioner for barbariske. Da Tokugawa fik vished om denne fare og kunne se på resultatet af de kristnes fremmarsch i nabolandene, valgte han at handle hurtigt og lukkede først af for kontakt med udlandet, hvorefter kristendommen blev banlyst. Kriste, der opholdt sig i Japan, blev dræbt, og japanere, der havde konverteret, blev truet til at frasige sig kristendommen eller i så fald dø.

Tomulten var værst i syd, hvor de største byer befandt sig. I nord levede der ikke mange mennesker, og den nordligste ø, der nu er under japansk eje og kaldes Hokkaido, havde tilmed sin egen befolkning, der kaldes Ainu. 
I løbet af 250 år var Japan et lukket land. Der foregik kun beskeden kontakt med omverdenen, og stort set alle kristne blev udryddet i denne periode. De få, der har overlevet, har levet i hemmelighed med deres tro eller i skjul hele deres liv. Japans grænser blev først åbnet i midten af 1800-tallet, da de fra USA's side blev tvunget til at lukke op for handlen med udlandet, da USA gerne ville have fat i deres råvarer. Japan havde ikke ændret sig markant i 250, hvor den manglende indflydelse fra andre lande havde skabt en unik kultur, men det varede ikke længe, før Japan tog alverdens kulturelle goder til sig. Japan blev især betaget af Vesten og udviklede sig over ganske få årtier til at blive en stormagt med alt hvad et vestligt land indeholdt, samtidig med at de traditionelle værdier og effekter stadig var i brug. Shogonatet blev erstattet med demokrati, slotte blev revet ned, samurai-kulturen blev udryddet, og Japan begyndte inden længe at følge i Vestens tidligere fodspor og prøvede at kolonisere sine nabolande ved at bekrige dem. Det var dette skridt, der første til deres rolle i anden verdenskrig, hvor USA valgte at gå imod Japan, da de invaderede Kina. Da Japan bombede Pearl Habor, var man nu pludselig fjende af Vesten, og de følte dette, da to atombomber førte til afslutningen på anden verdenskrig.
Efter anden verdenskrig indtraf der igen markante ændringer i Japan. Kejseren frasagde sig sin gudelige status og blev nu blot et symbol. USA havde længe baser rundt om i Japan, men den gængse japaner så tabet som en befrielse frem for et nederlag. Den japanske religion shinto mentes at have haft en betydning, idet japanerne betragtede sig som et helligt folkefærd, hvorfor de ikke så et problem med at kæmpe for Kejseren og deres land, der var skabt af guderne. Efter krigen blev religion udskrevet fra loven og gjort til en privat sag, og det at gå i krig blev forbudt anvendelse i brug af konflikter. 


Serien om Takahiro er fortællingen om krigeren, Takahiro, som lever i det tidlige 1600-tals Japan. Handlingen er sat ind i en korrekt historisk kontekst, men har fået inddraget fantasy-elementer for at skabe en mere dynamisk og eventyragtig følelse. Serien er delt op i tre dele, hvoraf der skabes en direkte forbindelse mellem de to sidste bøger, mens den første både kan læses som en selvstændig bog eller som begyndelsen på det hele. På den måde kan en læser vælge, om han fik nok efter at have læst første bind, eller om han ønsker at fortsætte i universet og læse de efterfølgende værker.

Klik på coveret for at se, hvordan det blev lavet

Temaet i den første bog er identitetsdannelse, hvor jeg blandt andet er blevet inspireret af Romantikkens digte og Platons hulelignelse. Her føres en forbindelse med konceptet om sjæl, hvor jeg fremstiller skabelsen af identitet som dannelsen af ens sjæl/ånd. Meningen med Takahiros rejse består i, at han skal blive et individ og dermed en person. Han kommer ud for situationer, der opbygger sin identitet, inden han til sidst bliver klar over, hvem han egentlig er. Jeg har valgt dette emne, da det er meget relevant for nutiden, hvor mange følger flokken og samfundets rutiner uden nogensinde at blive klar over, hvem de er, og hvad der gør dem særlige. Jeg har sat handlingen i fortiden i en fremmed kultur for at vise, hvordan dette spørgsmål altid har været relevant overalt i verden. På samme tid giver det en kontrast til nutiden, hvor teknologi, love og ansvar forhindrer os i at være frie og udforske os selv. Bogen er fuld af symboler, som læserne frit kan tolke, mens en af de gennemgående er bjerget, der repræsenterer et menneske. Takahiro bestiger altså sig selv i sin søgen efter sit eget jeg. Dette udtrykker den kamp, det kan være at finde sig selv, og at man ikke altid er stærk nok til at gøre det alene.

Handlingen foregår i august og strækker sig over en måneds tid, hvilket kommer til udtryk i at der nævnes antal dage, men også den måde månen skifter i løbet af historien. I virkeligheden ville det ikke tage så lang tid at rejse til et bjerg, man kan se, eller bestige det, men der skulle naturligt være tid for Takahiro til at udvikle sig. Selvom handlingen foregår i 1600-tallets Japan er talesprog meget moderne, og måden der tales på er generelt mere Vestlig, da det ville være nemmere for læserne at forholde sig til. Af samme grund er den japanske kultur ikke altdominerende, men i stedet præsenteret som en kulisse, der gradvist åbnes op for læseren, så man kan blive bekendt med levevis, traditioner, tro osv. lidt efter lidt.

Længde: 25 kapitler, 268 sider
Udgivet februar 2013